Teglsten i Nordjyland

Tagsten fra Randers Tegl

 

Det er ikke uden grund, at tagsten i ægte tegl er et hyppigt kopieret produkt. Den ægte vare er imidlertid en yderst fornuftig investering, der vil glæde både dig og dine naboer i generationer. I mange tilfælde er taget i ægte tegl ikke dyrere end efterligningen. Til gengæld holder det værdien langt bedre – ligesom at det i det hele taget bare holder bedre.

Tagsten fra Randers Tegl er baseret på gennemprøvede produktionsprincipper. Alle produkter produceres på topmoderne og energioptimerede anlæg, og sortimentet dækker alt lige fra eksklusive historiske formater til moderne glaserede tagsten. Produkterne er opdelt i serier fra Højslev og Laumans.

Højslev er vores sortiment af klassiske tagsten udviklet til Skandinaviens hårde klima. Tagstenene produceres på vores moderne teglværk i Højslev. Stenene er baseret på en speciel lerblanding med skiferler og brændes i kassetter ved 1050° C – en højere temperatur end mange andre tagsten på markedet. Resultatet er smudsavisende, smukke og uforgængelige tagsten i karakteristiske farver og former.

Laumans er Randers Tegls tyske datterselskab. I mere end 100 år har Laumans været synonymt med glaserede og engoberede tagsten af enestående høj kvalitet. Med tagsten fra Laumans kombinerer vi generationers sans for keramiske håndværk med nye innovative produktionsmetoder. Resultatet er et bredt sortiment af moderne og eksklusive tagstenstyper i stærke glasurer og engober.

Nibra Teglsten

Nibra teglsten er produceret efter tysk grundighed. En grundighed, der tager sit udspring i Europas mest moderne værk til fremstilling af teglsten. Værket anvender de nyeste teknikker og kun de bedste råmaterialer – hele grundlaget for opnåelsen af en kvalitetstagsten.Alle Nibra tagsten brændes i sin egen form. Selve brændingen tager 8-10 timer og sker ved ekstremt høje temperaturer – en produktionsform, der i sidste ende giver en brudstyrke på 250 % over kravene og en maksimal fugtoptagelse på 3 %. Det er din sikkerhed for et tag, der modstår fugt og frostspringninger, og som holder vejr og vind sikkert ude.

30 års garanti med certifikat

Med Nibra tagsten på taget er du sikret et kvalitetstag, der holder.Mange års erfaring, en unik produktionsform og rent keramisk ler danner sammen grundlaget herfor – det står vi inde for. Derfor udsteder fabrikken i Tyskland også gerne et certifikat, der giver 30 års garanti – det er DIN sikkerhed.